Livet her

Hurup bygger fremtidens vandværk

03. september 2022 kl. 10:00

HURUP: Energi Hurup er i disse dage ved at opgradere sit vandbeholdningsanlæg i Ådalen.

Om kort tid ankommer to nye rentvandsbeholdere med fire lastbiler fra Letland.

- I øjeblikket har vi vandet i støbt tanke. De to nye tanke er af plastik. Hver tank har en kapacitet på 150 kubikmeter vand. Vi får desuden to separate vandbehandlingsanlæg. Derudover installerer vi et nyt uv-anlæg til desinficering af vandet, fortæller Energi Hurups direktør, Henrik Pedersen.

Vandet bliver transporteret af laveneripumper.

- Vi tænker miljø, miljø, miljø, siger Henrik Pedersen.

Energi Hurup leverer vand til ca. 2700 forbrugere i Hurup, Heltborg, Gettrup og Doverodde.

De to nye tanke, der hver er 33 meter lange bliver lagt ned i jorden på en måde, at de kan tilgås fra vandværkets eksisterende bygning.

Der er netop blevet gravet en ekstra kælder til formålet.

Henrik Pedersen fortæller, at tinvesteringen i det nye anlæg løber op i adskillige millioner kroner.

Men forbrugerne behøver ikke at frygte øgede priser for deres vand.

- Det er en investering, der afskrives over mange år, siger Henrik Pedersen.

Annonceret indhold

Nyeste