HF Mors årets forening
HF Mors er af JHF Kreds 2 blevet kåret til Årets Forening.
Det sker efter et år med fremgang på mange parametre i den lokale forening.
Det er blandt andet HF Mors’ succes med at skabe sammenhold, give venskaber og god motion, der har afstedkommet titlen.
- Vi er utrolig stolte over og glade for at vi er blevet kåret til årets forening af JHF Kreds 2. Vi er en stor forening og vi har rigtig mange fantastiske trænere og frivillige ledere, som gør en forskel for børn og unge mennesker i området. Uden disse fantastiske støtter ville det ikke være muligt at drive den forening, som vi driver i dag. Vi har også en bred skare af sponsorer, som støtter op om os og som vi håber vores medlemmer også støtter op om, så vi sammen kan stå stærke i fremtiden også og blive ved med at være en forening med plads til alle og som udvikler sig, også i årene der kommer, siger Bent Thomsen, der er formand for HF Mors.
HF Mors deltager aktivt i JHF Kreds 2´s Netværk på Mors, hvor foreningen i samarbejde med IF Nordmors, VIF Mors og Morsø HK, forsøger at lave aktiviteter til glæde og gavn for alle børn og unge på Mors.