Her kan du hente Thylands Avis på Thyholm
Thylands Avis bliver ikke længere husstandsomdelt på Thyholm. I stedet kan lokalavisen findes to centrale steder på Thyholm.
Det drejer sig om Spar Thyholm (Bredgade 4 - Hvidbjerg, 7790 Thyholm) og Tambohus Kro og Badehotel (Tambogade 37, 7790 Thyholm).
En tredje mulighed er, at du kan finde et eksempel af lokalavisen i et stativ i gågaden, Bredgade 139 i Hurup.
- Det er en stor glæde, at vi på denne måde kan uddele Thylands Avis til de mange trofaste læsere på Thyholm, siger Stefan Buur Hansen, der er chef for Nordjyske Lokalmedier med henvisning til, at leverandørudfordringer har umuliggjort husstandsomdeling af avisen i området.
Opfordringen er derfor at besøge et af de lokale udleveringssteder for avisen, der i øvrigt som altid tager imod tips om lokale historier og begivenheder på mailadresse: lokalmedier@dnmh.dk.