Sjørring Bordtennisklub tilbyder nu sine faciliteter gratis frem til jul.
Livet her

Her kan du gå til bordtennis - helt gratis

11. november 2022 kl. 16:00

SJØRRING: - Vi har jo pladsen, så hvorfor ikke gøre brug af dem.

Det siger Peter Bak Jensen fra Sjørring Bortennisklub.

Klubben stiller nu - foreløbigt frem til jul - sine faciliteter gratis til rådighed for alle interesserede.

- Når nogle af Sjørring Bordtennisklubs bedste ungdomsspillere kører specialtræning er der jo plads til ret mange flere i hallen. Klubben har jo både borde, bat og bolde, så det var ret tåbeligt ikke at udnytte dette, siger Peter Bak Jensen.

Han fortæller, at det er ren hyggebordtennis der lægges op til.

- Vi håber rigtigt meget at se familiedyste mellem naboer og familiemedlemmer. Bordtennis kan jo dyrkes af alle aldersgrupper, så det kan sagtens være flere generationer der mødes og dyster. Og måske kan klubbens trænere ikke lade være med at komme med et enkelt fif i ny og næ, siger han.

Lige nu er der ledige borde på fredag eftermiddage.

Klubben holder til i Sjørring Idræts- og Kulturcenter.

Annonceret indhold

Nyeste