Livet her

Hanstholm: Pianomanden lagde til med Jutlandia midt om natten

Røde Kors har fået nogle midler og tirsdag blev der derfor skrålet med til Gasolin og Kim Larsen-hits på Hotel Hanstholm

26. november 2021 kl. 10:57

HANSTHOLM: I den lange coronaperiode vi igen står midt i, kan for mange være svært at holde humøret oppe.

Derfor har Socialstyrelsen skudt nogle midler efter at give ældre og ensomme musikalske og kulturelle oplevelser.

Røde Kors har fået nogle af disse midler og tirsdag blev der derfor skrålet med til Gasolin og Kim Larsen-hits på Hotel Hanstholm: Pianomand, Kvinde min, De smukke unge mennesker, Jutlandia, Fru Sauterne, Langebro og Midt om natten.

De evigt grønne ”Gas-hits” blev leveret af Gasbox Duo.

Røde Kors butikken var vært og 40 personer tog imod invitationen.

- Var coronaen ikke kommet tilbage - så var vi blevet mindst dobbelt så mange. Men vi er glade for dem der kom, og vi er taknemmelige for den mulighed, der dukkede op, for at holde en koncert for nogle af de 65+ og ensomme, der ikke normalt går til koncerter, lyder det fra Bodil Lauritsen, formand for Røde Kors i Hanstholm, der fortsætter: det var første gang vi fik muligheden for at holde en social begivenhed.

Jeg håber vi engang kan gøre det igen.

Røde Kors Hanstholm havde sørget for kaffe, drikkevarer og store flødeskumskager.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu