Glade vindere fra Sydmors Skole og Børnehus
Claus fra Grøn gruppe var skarp på, hvad førerhunde kan - og hvad man må, når man møder én
MORS: Formand for Dansk Blindesamfund Thy-Mors Per Dommerby Kristiansen og hans førerhund Butler kom fredag på overraskende besøg på Sydmors Skole og Børnehus.
Som opfølgning på Førerhundens dag som fandt sted 26. april besøgte Per Dommerby Kristiansen og hans 7½ år gamle schæfer og førerhund Butler, igen Sydmors skole og børnehus. Denne gang med en overraskelse. Der havde i forbindelse med Førerhundens dag været en konkurrence som gik ud på at svare rigtig på 13 spørgsmål om førerhunde. Der var fra Dansk Blindesamfunds side blevet udloddet tre gavekort til køb at is, og her vandt Sydmors Skole og Børnehus den ene. Det var Claus fra Grøn gruppe i indskolingen, der var den heldige vinder, og dermed sørgede for at hele Indskolingen kunne få is.
Da Butler og Per Dommerby Kristiansen fredag besøgte Sydmors Skole og Børnehus med den glade nyhed, blev de modtaget med stor jubel og glædesråb.
Inden Per Dommerby Kristiansen afslørede den glade nyhed, skulle han lige høre om de nu også kunne huske nogle af de ting, som han havde fortalt 26. april - bl.a. om man må snakke med Butler, når man møder dem på sin vej. Her kunne de heldigvis svare klart og tydeligt, at det må man ikke, men også de andre ting, han spurgte om, kunne de svare på.
- Så det er helt fortjent, at de er én af de tre vindere, udtaler Per Dommerby Kristiansen efter besøget.
- Det var jo en af ideerne med Førerhundens dag at informere om, hvad en førerhund kan, og hvad man ikke må, når man møder en førerhund på sin vej, siger han
Fakta om Førerhundens dag:
I alt deltog mere end 1.400 elever fordelt på 75 klasser på 18 skoler.
Af de indsendte besvarelser var der 28 rigtige.