Billede beskrivelse

Generalforsamlinger aflyses i Grænseforeningen og Foreningen Norden

De gennemføres muligvis til efteråret sammen med det planlagte genforeningsforedrag

26. april 2020 kl. 14.10
Opdateret kl. 19.46

THY-MORS: Der var været en del overvejelser i bestyrelserne for Grænseforeningen for Thy og Mors og Foreningen Norden Thisted (der også dækker Mors). Men nu er beslutningen truffet.

Det var planlagt, at de to foreninger skulle holde deres ordinære generalforsamlinger i marts på Galtrup Efterskole med et efterfølgende fælles foredrag ved Jens Andreasen, der er formand for Grænseforeningen, i anledning af 100-års-jubilæet for Genforeningen.

Men da regeringen på grund af covid-19- eller coronakrisen, blev mødet i første omgang udskudt til slutningen af maj. Men nu har man truffet beslutningen om helt at aflyse:

- Muligvis kan vi gennemføre de to generalforsamlinger og foredraget til efteråret, når vi ved mere om hele situationen, lyder det fra de to formænd, hhv. Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing, fra Grænseforeningen og Nora Hornstrup, Todbøl, fra Foreningen Norden.

Når det gælder genforeningsjubilæet har både den statslige styregruppe for den nationale fejring og det sønderjyske præsidium, der bl.a. består af repræsentanter for de fire kommuner i Sønderjylland, besluttet at omdefinere jubilæumsfejringen.

I en pressemeddelelse 7. april hedder det:

”Den samlede ramme forlænges frem til november 2020 og udvides med et kompakt sommerprogram i 2021. Genforeningsdagen i juni 2021 bliver omdrejningspunktet for den kongelige rundtur i

Sønderjylland, og flere fyrtårnsaktiviteter udskydes.”

Dette i lyset af, at en lang række arrangementer allerede på det tidspunkt var aflyst i april og maj som følge af regeringens delvise nedlukning af samfundet på grund af covid-19- elller coronakrisen.

Om genforeningsjubilæet nærmere på: www.genforeningen2020.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste