- Jeg arbejder med galopheste og som galoptræner. Jeg har valgt at kalde min gode galophest ”Thy”, siger Andreas Ifversen. Privatfoto
Livet her

Galophesten Thy er det nye sort…

18. maj 2022 kl. 11:05
- Jeg arbejder med galopheste og som galoptræner. Jeg har valgt at kalde min gode galophest ”Thy”, siger Andreas Ifversen. Privatfoto
Andreas Ifversen forventer, at Thy deltager i galopløb på Jydsk Væddeløbsbane Aarhus 8. juni. Privatfoto
Galophesten Thy døbes i Thy med champagne den 4. juni. Privatfoto

STENBJERG: Andreas Ifversen fra Stenbjerg har netop sat et nyt og uformelt Thy-projekt i værk.

Projektet klarer sig uden sponsorater og offentlige midler, og det vil ifølge Andreas Ifversen fra virksomheden Royal Galop sætte Thy og det lokale erhvervsliv på landkortet både lokalt og nationalt.

- Jeg arbejder med galopheste og som galoptræner. Jeg har valgt at kalde min gode galophest ”Thy”. Projektet går ud på, at virksomheder inviteres med i et netværk omkring hesten. Det koster virksomheden 1200 kroner plus moms at være med. Projektet med galophesten Thy vil give virksomhederne muligheder for både lokal og national marketing, siger Andreas Ifversen.

Minimum 25 pct. af præmiepengene, som hesten galophesten Thy vinder i 2022, går til afholdelse af kreative events for medlemmerne.

- Vi satser på at mange har lyst til at deltage. Der er produceret en speciel hjemmeside om hesten med navnet www.thyhesten.dk, med promovering af de involverede virksomheder. Disse sider vil blive brancheopdelt så den samtidig kan fungere som virksomhedsguide i Thy, fortæller Andreas Ifversen.

Ved tilmelding inden udgangen af maj, er der inkluderet en bustur til Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, inkl. entré.

- Turen bliver arrangeret, når vejret bliver varmt og sommerligt. Til denne tur vil Thy-hesten forhåbentlig kunne sikre champagne til hjemturen, siger Andreas Ifversen, der også har planer om at lave et netværk for privatpersoner på et senere tidspunkt og når han er klar med flere gode galopheste fra Thy.

Galophesten Thy døbes i Thy med champagne den 4. juni, og Andreas Ifversen forventer, at Thy deltager i galopløb på Jydsk Væddeløbsbane Aarhus 8. juni.

Blandt andre planlagte aktiviteter er et one-on-one galopløb på stranden til sommer, hvor to heste ad gangen konkurrerer mod hinanden.

Andreas Ifversen nævner desuden, at Royal Galop med hesten Thy vil være en oplagt mulighed for events med medlemsvirksomhedernes kunder.

Hjemmesiden www.thyhesten.dk vil, foruden en forside, også bestå af brancheopdelte undersider, hvor den enkelte virksomhed får mulighed for at promovere sig.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu