Frøslev-Mollerup Sparekasse støtter lokalsport
Midtmors Sport A/S bygger ud, så Sportsforeningen kan styrke indsatsen i badmintonafdelingen.
Lørdag den 3. november afslutter Midtmors Sport byggeprojektet, der vil skabe bedre vilkår for virksomhedens mange aktiviteter. Omkring 500 sports- og foreningsfolk bruger dagligt det efterhånden store hus i udkanten af Øster Jølby, der ligger vis-a-vis Galtrup Efterskole. Ifølge centerleder Keld Andersen er Midtmors Sport A/S inde i en rivende udvikling.
- Et af fokusområderne i den del af virksomheden, der omfatter Sportsforeningen, er det nye setup med e-sport og det, der populært kaldes "flexiton", fortæller han:
- Flexiton er et segment i badminton, hvor spillerne sammensætter hold, der - uanset alder og køn - har samme sportslige niveau og kondition. Denne form for badmintonspil er på få år blevet en kæmpesucces, oplyser Keld Andersen.
Han gør også opmærksom på, at udvidelsen i Midtmors Sport kun lader sig gøre på grund af den store støtte til projektet.
I den forbindelse fortæller centerlederen meget apropos, at Frøslev-Mollerup Sparekasse har intensiveret sin støtte til Midtmors Sport.
- Pengeinstituttet har tidligere været på banen med økonomisk støtte til Midtmors. Nu bliver opbakningen herfra til et guldsponsorat, som betyder, at den lokale sparekasse bliver sponsor for badmintonafdelingen under sportsforeningen.
Guldsponsoratet vækker glæde i Midtmors Sport.