Livet her

Frivilligcenter vil gerne sige tak

Nu skulle der siges tak - corona eller ej

09. juni 2021 kl. 06:00

Det har gennem flere år været sådan, at Struer Kommune og Struer Frivilligcenter holder Nytårskur, hvor mange frivillige i kommunen bliver indstillet til en frivilligpris. Det har så ikke kunnet lade sig gøre på grund af coronaen, men derfor skulle de indstillede ikke snydes for en erkendtlighed, så forleden kom Charlotte Bang Pedersen fra Struer Frivilligcenter til Thyholm for at overraske de fire frivillige. Det er personer, der har udvist glæde og gåpå-mod for at gøre en indsats på frivillig basis. For at komme i betragtning skal personerne indstilles til det. Det har flere private gjort og de fire på Thyholm er Jan Rysgaard, som er formand for Struer Billardklub SBK 61, Gitte Johnsen, for Club 5000 i Thyholm Løbe & Cykelklub, Freja Noer Jepsen og Anders Kjems Hove, for FDF Thyholm.

Jan Rysgaard var blevet indstillet for sit arbejde i billardklubben. Jan siger selv, at han ikke selv vil tage æren for det. Hele bestyrelsen har bestemt gjort et stort stykke arbejde. Klubben gør meget for seniorer, men har også i samarbejdet med skolerne betydet meget for helt unge mennesker.

Gitte Johnsen blev valgt fordi, børn kommer ud i fællesskab og bevæger sig. Der er sjove konkurrencer, og de kilometer der bliver løbet og gået bliver skrevet op, og når målet er nået (samlet 5000 kilometer, red.) så er der en overraskelse planlagt. Ikke nok med at børnene kommer ud, - en del forældre kommer også op af sofaen og væk fra computerne, og det giver en enorm hygge og sammenhold som kommer alle til gavn.

Fra Thyholm FDF var det Freja Noer Jepsen og Anders Kjems Hove, som var blevet indstillet. De to unge mennesker har gjort en kæmpe indsats under Covid 19-nedlukningen. De har holdt børnenes interesse fangen med mange online aktiviteter. De har f.eks. holdt banko, hvor de kørte rundt til børn og unge og fik dem til at lave en aktivitet, næsten samme princip som mange efterskoler har brugt, så de så hinanden face to face og ikke kun på en skærm.

Erkendtlighederne bestod af en stor flot æske fyldte chokolader fra Anthon Berg, hvor på der var hæftet et kort, hvor der stod hvorfor, de var blevet indstillet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu