Forrygende åbning for Rieders Vinyler
Stor interesse for pladebutikken i Thisted
THISTED: Man kan da sige, at pick-uppen fandt rillen, da John Rieder for første gang slog dørene op til sin pladebutik Riders Vinyler i Korsgade.
Det skete onsdag 3. juni kl. 13 og straks fra åbningen, nærmest væltede det ind med folk.
- Det kom helt bag på mig at der var så stor interesse for en vinyl-butik i Thisted, lød det en glad John Rieder.
- Jeg havde regnet med en håndfuld kunder. Men bare i løbet af den første time, var over 30 inde og handle. Heldigvis ikke på én gang. Men det overraskede mig mest, var at der var flere unge der viste stor interesse for lyd fra vinyl, fortæller han.
Nogle af dem købte plader. Der var også nogle unge der spurgte om ikke vinylbutikken forhandlede pladespillere. Det kunne indehaveren bekræfte.
- Vi får i løbet af en 14 dages tid, afhængig af hvornår vi kan få leveret, et udvalg af Rega kvalitetspladespillere til fornuftige priser. Dertil får vi også resten af lydudstyret: forstærkere og højtalere, fortæller John Rieder og fortsætter:
- Det var godt nok dejligt med så god en respons. Det er tydeligt at det er noget folk i Thy har ventet på. Flere sagde: ”hold kæft, hvor er det fedt at en LP-butik er åbnet i Thisted”. Jeg må have ramt et udækket behov med min butik, siger han.
Nu gælder det om at få resten af de bestilte varer hjem og på plads i butikken.
- Vi har nu omkring 1600 plader - men vi skal op på 4000. Men coronasituationen har betydet at pladerne, hvoraf mange kommer fra Holland, er blevet forsinket, siger John Rieder og glæder sig over at kunderne gerne vil bruge penge i hans butik.
Én kunde købte i øvrigt for 1200 kroner - det er da ret godt, lyder det fra Thys ”plade-pusher” i Korsgade.
Riders Vinyler har åbent hver onsdag i juni fra kl. 13 juni i juni måned.