Foredrag om Skive Museums grønlandssamling
Museumsinspektør Anne Birgitte Jessen fortæller også om samlingens betydning for museumsbyggeriet i 1940’erne
SKIVE: Onsdag aften 4. marts er der foredrag på Skive Museum ved museumsinspektør Anne Birgitte Jessen under titlen ”Grønlandssamlingens betydning for Skive Museum”.
Ved foredraget kan manblive klogere på, hvorfor man kan se en isbjørn på Skive Mueum, og hvorfor der er grønlandsk marmor på gulvet i en af de gamle udstillingssale, ligesom man kan høre om, hvilken betydning grønlandssamlingen havde i forbindelse med realiseringen af museumsbyggeriet i 1940’erne.
Fortællingen er et led i Skive Museums onsdagsaften-arrangementer. Om er åbent til kl. 21, og hver onsdag kl. 19 sker der noget særligt. Det kan være et foredrag, en omvisning eller andet. Man kan også bare benytte lejligheden til et museumsbesøg efter fyraften, se udstillingerne og købe en kop kaffe og lign. Det er gratis at deltage i arrangementet, når man har betalt entré til museet.
Nærmere på: www.museumsalling.dk.