Livet her

Fodboldskole for 30. gang: Børnene strømmer til

29. juni 2022 kl. 19:19

Der er ”Danish Dynamite” i højtalerne, glade fodboldbørn i rød-hvide farver løber rundt med bolde, og solen skinner fra en skyfri sommerhimmel. DBUs fodboldskoler er i gang landet over.

En af de fodboldklubber der har været med i mange år er Nors BK.

I år er det 30. år at fodboldklubben har afholdt en uges fodboldskole for drenge og piger, og det er rigtigt populært.

- I år er vi være 97 børn, her i blandt 25 piger. Og igen er der flere børn på venteliste. Så det er populært at komme på fodboldskole, fortæller Allan Olsen, der for tredje år er leder for fodboldskolen i Nors.

- Det er populært, fordi man lærer ikke kun en masse nye tricks og boldkontrol. Man får også en masse gode kammerater. For børnene kommer fra hele kommunen, lyder det fra træneren, der sammen med 17 voksne har et tætpakket program klar med masser af fodboldteknik og nye tricks.

Fem dage

Men der er også indlagt afbræk fra den sædvanlige fodboldleg på græsbanerne. Det sker med sjov og masser af grin med blandt andet Bumberball og fodboldgolf.

Fem dage med fuld action og fuld forplejning, godt bakket op af 13 trænere og fire frivillige i køkkenet.

Fodboldskolen er hver dag fra 9.00 til 15.00. Den slutter på fredag.

Nyeste