Det officielle første ”spadestik” er taget til gigantvarehuset Biltema på Uglevej i Thisted. Foto: Ole Iversen
Livet her

Første spadestik taget til gigantvarehus i Thisted

Biltemas nye varehus i Thisted bliver på 6600 kvadratmeter - med 19.000 varenumre

27. april 2021 kl. 16:02
Jacob Borring Møller, Administrerende direktør , Biltema Danmark A/S udtrykte stor glæde over at det lykkedes at erhverve den store velbeliggende grund i Thisted, hvor landets største Biltema Varehus nu bliver bygget. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Nye arbejdspladser og erhvervsmæssig vækst skal medvirke til at skabe yderligere erhvervsfremme og kommunal velfærd, lød det fra Viceborgmester Niels Jørgen Pedersen, Thisted Kommune. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Den lille flok der kunne følge markeringen af det store byggeri ved Thisteds østlige indfaldsvej: fra venstre: Operationsmanager Patrick Persson, Biltema DK, Marketingchef Jens Stig, Biltema DK, Morten Dinesen, Biltema Real Estate, Admin. direktør Jacob Borring Møller, Biltema DK, viceborgmester Niels Jørgen Pedersen, borgmester Ulla Vestergaard, Direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse Mogens Kruse Andersen, Thisted, og Ulrik Andersen, kommunaldirektør Thisted. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

THISTED: Tirsdag blev det første spadestik, eller nærmere skovlfuld, taget til Thys foreløbigt største nye varehus: Biltemas Thisted-afdeling på 6600 kvadratmeter.

Varehuset på Uglevej bliver ikke kun en megabutik efter Thy-forhold.

Det bliver også bliver det største Biltema-varehus i Danmark med 19.000 varenumre, fordelt på ni produktgrupper: Bil-MC, båd, cykler, fritid, hjem, kontor-multimedia, byggeri, bilpleje og værktøj.

Biltema Danmarks direktør Jacob Borring Møller førte forsigtigt skovlen på den store gravemaskine.

Han sagde, at det var en stor dag for Bilteam, at gå i gang med byggeriet i Thisted.

- Det kan kun gå for langsomt. Vi glæder os til, at vi i midten af februar kan komme i gang med at drive handel her ude fra, lød det fra direktøren for den fremstormende varehuskæde, der i løbet af få år vil have 25 varehus over hele Danmark, sagde han.

Thisted bliver den 14.

Thisted blev valgt som det helt rette sted geografisk mellem det eksisterende varehus i Aalborg og det kommende i Herning. Men også fordi at Biltema opfatter Thy som et sted med stor aktivitet.

For Thisted Kommune var det også en stor dag.

Det lagde Niels Jørgen Pedersen, viceborgmester, ikke skjul på i sin lille tale for toppen af Biltema som havde taget turen til Thisted.

- Det er vigtigt for os at der er erhvervsliv der vil etablere sig og drive en ny forretning i Thy. For i Thy møder man ikke lukkede døre og nej-hatte, men pionerånd, skabertrang og en lyst til arbejde. Thisted er nu Danmarks 2. mest erhvervsvenlige kommune. Noget vi er alle kan være rigtigt stolte af. En af forklaringerne på at vi kan byde Bilteam velkommen til Thy, lød det fra viceborgmesteren.

Nu er byggeriet i fuld gang.

Der skal i løbet af efteråret rekruteres 40 nye medarbejdere, før varehuset kan slå dørene op.

Åbningen sker i løbet af de første måneder af 2022.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu