Mon ikke flaget kommer op igen, når centerleder Keld Andersen sammen med en række spillere indvier den nye bane? Arkivfoto: Bo Lehm
Livet her

Første padelbane klar til indvielse

Midtmors Sport indvier fredag deres nye padelbane, som kan bruges af alle

07. juni 2021 kl. 06:00

Første padelbane på Mors ligger ved Midtmors Sport.

Fredag 11. juni kan Midtmors Sport indvie deres ny padelbane. Dagen starter allerede kl. 15.00, hvor alle er velkommen til at prøve padelsporten. Der stilles ketchere og bolde til rådighed. Kl. 17.00 vil der være en lokalpolitisk kamp mellem Venstre og Demokratisk Balance efterfulgt af den officielle indvielse kl. 17.45. Når banen er indviet viser fire rutinerede spillere, hvordan sporten spilles. Til slut vil der igen være mulighed for at prøve sporten og nyde en grillpølse, øl eller sodavand.

- Vi har haft en lille venskabelig dyst med Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter om hvem, der fik banen etableret først, jeg tænker, vi vinder, siger centerleder Keld Andersen med et glimt i øjet og fortsætter:

- Vi udvider centret med padelbanen for at være fremsynet, og fordi vi gerne vil kunne tilbyde idræt for alle. Padel er et hyggeligt spil som kan spilles af alle.

Alle kan komme og prøve spillet.

- For at udbrede padel har vi indført et Pay & Play system, hvor interesserede, som ikke har medlemskab eller klippekort, kan booke en bane og spille uden nogen form for medlemskab, siger Keld Andersen

Derudover har Midtmors Sport et godt samarbejde med Galtrup Efterskole som også vil benytte banen til deres elever og som desuden også har bidraget økonomisk til at etableringen blev en realitet.

- Vi håber, alle vil tage godt imod banen og få nogle gode oplevelser med padelsporten, siger Keld Andersen.

PD

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu