Første jubilæumsdag blev et tilløbsstykke - og festen fortsætter
THISTED: Torsdag blev Thisted 500 års byjubilæum for alvor skudt i gang. En hel lang dag med mange aktiviteter og arrangementer fra formiddag til sen aften.
Og var der tvivl om at thyboer og sommergæster kunne finde vej til og i alle de mange tilbud, så var der ingen tvivl.
For publikum strømmede til gader, havn og andre hot-spots for at opleve og deltage i aktiviteterne på Store Torv, plæner, gader, havn, Biblioteket, Christiansgave, Smedjen og Museet, Plantagehuset og de mange aktørers bygninger og steder.
Stor tilstrømning var der havnen, hvor parkeringsområder var omdannet til et stort lege, sports og slap-af land. I tonsvis af sand på de tidligere P-pladser boltrede børnene til beach-håndbold og fodbold.
Der var bålstedet, legeaktiveter, skateboard og meget andet, der også lukkede mange voksne til.
Rundt i hele byen syder det af aktivitet og fornøjelser for alle og det meste er ganske gratis. Og festen fortsætter fredag med et kæmpe program.
Det er sådan bare at sætte kursen mod Thisted by og lade sig forføre af de mange spændende tilbud, som fredag blandt andet er: streetart, tidskapsel på St. Torv, udstillinger, gadeteatre, fortællinger, naturværksted, veteranbiler, aktiviteter på “strandene” på havnen, byvandring, fællessang, debatter, historiske lege, guidet udgravning og meget mere.
Se det hele på :bylivby.dk/program.