Flotte fotos fra en sjælden stille dag i marts
HANSTHOLM: Det er sjældent, at det ikke blæser i Hanstholm. Det er sjældent, at vandet i bassinerne ligger spejlblankt som kviksølv.
Hvor vinden ikke river i overfladen eller fiskefartøjer bryder overfladen. Bøjeflagene hænger slapt ned. Fortøjringsreb danser i vandhinden.
Klare farver og skæve former indrammer dagligdagen i et uvant udtryk.
Hverdage og livet på havnen vendes og spejles omvendt i det blanke vandlag.
Plads til naturen
Ligehernu.dks fotograf, Ole Iversen, var på havnen i Hanstholm en tirsdag eftermiddag i det smukke forårsvejr. Naturligvis havde han kameraet med.
Arbejdsdagen på den altid pulserende havn var slut. Dagskibene lå ved kaj. Kun en enkelt hobbyfisker tøffede ind i havnen.
Solen hang lavt og vindmåleren stod bomstille.
Her er billeder fra en særlig smuk dag på den ofte forblæste havn Hanstholm.
Måske har du været på jagt efter forårets farver og dens sprøde tegn, så indsend dem gerne til thy-mors@dnmh.dk - gerne via en dropbox. Så vil vi gerne vise dine bedste ”shots” .