Flere tilmeldinger til 1.g på Morsø Gymnasium
Dramatiklinjen trækker ny borgere til, mens Mors og Salling leverer flere elever generelt
NYKØBING: Morsø Gymnasium har på trods af mindre årgange fået det største tilmeldingstal siden 2016 til de kommende 1.g-klasser, fremgår det af en pressemeddelelse.
93 er ansøgertallet, og det betyder, at der planlægges med fire grundforløbsklasser i det kommende skoleår, som starter til august.
Der er flere ansøgere fra Mors og Salling end i fjor, og det er glædeligt, da andelen, der har valgt gymnasiet, har været for lille de seneste tre år, siger rektor Kurt Sonne Thomsen. Derudover er det lykkedes at tiltrække flere specielt dramatikelever helt uden for gymnasiets lokalområde. Det betyder ny beboere til Mors, da de skal bo på kollegium:
- Satsningen sammen med Limfjordsteateret har således båret frugt, siger rektor.
Der arbejdes også på at udvide idrætstilbuddene. De kommende elever vil således få flere muligheder allerede efter sommerferien. Det vil der blive informeret mere om i den nærmeste fremtid:
- Det er vigtigt, at vi tænker nyt. En god uddannelse i udvikling er et godt afsæt for de unge, mener Kurt Sonne Thomsen.
W
morsoegym.dk