Flere hundrede gæster lagde vejen forbi havemarked
Folk flokkes til Åbakken i Hurup. For igen i år havde flere hundrede valgt at besøge områdecenter Åbakkens havemarked, som blev afholdt lørdag d. 13. maj
Efterhånden er markedet, og derfor var der rigtig mange gæster, der fyldte pladsen lige fra start til slut.
De mange kræmmere og sælgere med deres spændende boder bidrog i høj grad til rigtig god markedsstemning. I år var der mere end 20 stande med alt fra cider til rideskole og keramik.
- Det var rigtig dejligt, at så mange børn deltog i år, og at tegnekonkurrencen fra æbleplantagen blev flittig besøgt. Der var også stor interesse ved bålet, hvor man kunne bage lækre pandekager. Børnene kunne ligeledes opleve at få en ridetur på hesteryg og der var stor aktivitet på legepladsen. Man kunne glæde ganen med fiskefrikadeller, vafler, hotdogs, kaffe med kage, slush ice og meget mere, skriver arrangørerne i en omtale af arrangementet.
Kun med stor opbakning og hjælp fra rigtig mange frivillige er det muligt at lave så stort et arrangement og få det hele til at lykkes. Der skal derfor lyde en stor tak til alle de frivillige, men også en stor tak til hele personalet, som i høj grad bakkede op om arrangementet, skriver arrangørerne.