Ensemble MidtVest i Musikværket
NYKØBING MORS: Tirsdag den 12. november kl. 19.30 på Musikværket er der koncert med Ensemble MidtVest.
Det fortæller arrangørerne.
Ensemble MidtVest præsenterer en aften, hvor musikkens folkelige rødder og strygemusikkens dybe klangunivers udforskes. Publikum inviteres til at opleve, hvordan komponister fra forskellige tidsaldre og lande har ladet sig inspirere af folkemusikens farverige melodier og rytmer.
Denne aften byder på værker af blandt andre Jean Sibelius, der er kendt for at integrere finsk folkemusik i sine kompositioner, og Maurice Ravel, hvis sonate henter inspiration fra syd- og østeuropæiske folketoner. Også danske Peter Bruun præsenteres med et værk, der kombinerer folkemusik med et helt nyt, fantasifuldt lydunivers.
Ensemble MidtVest glæder sig til at tage publikum med på en rejse gennem folkemusikkens indflydelse på klassiske kompositioner.