Billede beskrivelse

Elever cyklede fra Nors til Italien, for en populær aktivitet skal renoveres

17. august 2024 kl. 17.01

NORS: Downtown Nors var svært fremkommelig fredag fra middag. For byens skolebørn fyldte vejene, og vagterne styrede trafikken. 


Der skulle cykles penge ind, for byens multibanen lige ved siden af skolen trænger til at blive renoveret.

Den 14 år gamle multibane er så populær blandt blandt børn og unge i Nors - i både skoletid og fritid - at den er slidt helt ned. 


Billede beskrivelse

Nu har borgerforeningen, Nors Skole og Nors Boldklub besluttet, at banen skal renoveres. 


- Vi regner med, at det kan komme til at koste 300-400.000 kroner. Så vi skal alle hjælpe med til at finde de penge, lyder det fra Casper Søe-Larsen, Nors-Tved Borgerforening.

Billede beskrivelse

Casper Søe-Larsen og en håndfuld hjælpere prøver at holde trit med, hvor mange omgange af 1,3 km de 121 elever får cyklet.


- De skal køre i to timer, og de kommer hver med en sponsor eller flere. Alle bidrager til vores projekt. Jeg håber på et rigtigt flot beløb, og uanset så skal alle elever og deres forældre roses for deres indsats. 


Billede beskrivelse

Også skoleinspektør Mogens Overgaard er sprunget på cyklen og deltager i løbet rundt og rundt i Nors. 


- Det er bare så fint en aktivitet for hele byen. Eleverne får rørt sig og bidrager til, at Nors by er en by med aktivitetstilbud, som multibanen er. Vi er meget glade for den på skolen, hvor elever virkelig opholder sig meget og spiller fodbold og basket. 

- Det er samtidigt fint, at hele byen er sammen. Også at skolen er med. Vi vil meget gerne være en del af bylivet og det, der sker i Nors, lyder det fra skoleinspektøren i rød DBU-trøje.


Billede beskrivelse

Efter to timer var den fælles cykelindsats slut, og kilometerregnskabet for de 121 elevers indsats kunne gøres op.

Det blev til 2047 kilometer - nogenlunde svarende til en cykeltur fra Nors til Rom.


Senere skal der tælles op, hvor mange kroner det så blev til. Og hver elev cyklede i gennemsnit 17 kilometer.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste