Billede beskrivelse

Dieseltyve tog benene på nakken: Efterlod bil og trailer på gerningssted

Et par dieseltyve blev overrasket i deres forehavende og stak af til fods - bil og trailer stod tilbage

30. maj 2022 kl. 11.53

VESLØS: Natten til fredag kl. 03:30 var der indbrudstyve på spil på en landejendom på Tømmerbyvej.

Tyvene gik ind i et ulåst værksted, hvor de blandt andet forsøgte at stjæle 1000 liter diesel fra en dieseltank.

Her blev de imidlertid forstyrret af husejeren, og det fik de to mænd til at tage benene på nakken.

I forvirringen, hvor de to stak af til fods, efterlod de sig den bil med trailer, der skulle bruges til at transportere rovet væk.

Dermed har politiet en ganske stærk formodning om, hvem der står bag indbruddet.

- Vi har to mistænkte fra Løgstør, og vi arbejder videre på sagen, fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste