Deltagere satte rekord til hårrejsende dag i Hanstholm

18. februar 2022 kl. 14.30
Opdateret 21. februar 2022 kl. 08.49

370 børn hoppede og svedte i Hanstholm Hallerne onsdag, da der blev afholdt ”lille hoppedag”. Det er ny rekord for hoppedagen, som Hanstholm Idrætsforening afholder hvert år. De to haller myldrede af glade børn, der havde en herlig dag i vinterferien.

Det flotte deltager antal er noget, der glæder Christina Loop, som er medlem af bestyrelsen i HIF og ansvarlig for hoppedagen.

- Det er jo et arrangement, som vi holder for børnenes skyld. Vi kommer aldrig til at lave overskud på hoppedagen, men det gør heller ikke noget. For det handler om at give børnene, hvoraf mange er medlemmer i forvejen, en god dag i vinterferien. En investering i børnene for idrætsforeningen. Og det er dejligt, at vi i år har 90 flere, der har købt billet, lyder det fra Christina Loop.

- Vi har i år en del børn udefra. Det er måske fordi, at der er få hoppedage i Thy i vinterferien i år.

Forældrene slapper af, mens børnene er aktive. Så det er dejligt for både børn og forældre at have denne aktivitet, lyder det fra Christina Loop.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste