Livet her

De borede og fugede - kvinder indtog byggemarkedet

Torsdag aften inviterede XL-byg på Tigervej i Thisted for 10. gang kvinder til byggemarkedet. Her havde personale og hele værkstøjs- og byggecentret sammensat et udfordrende, inspirerende og hyggeligt program

30. oktober 2021 kl. 09:30

Det var der 120 kvinder der tog imod, og der kunne nemt være solgt dobbelt så mange billetter.

Konceptet er enkelt: I grupper får kvinderne hele turen rundt i det kæmpe byggemarked. Undervejsbesøges ni bemandende arbejds/oplevelsesstationer i rotation med 15 minutters stop.

Her ventede der en god del ”prøv-det-selv” og informationer om: plugs til væggen, fugning, smarte lyd og dekorationspaneler til hjemmet og appstegetermometre. ?Men der var også dart-spil, yoga og butikker der udstillede. Stenbjerg Kro stod for aftenes menu i Byggemarkedets køkkenafdeling. det var Nachos med Thybo ost og mozzarella, En heftig efterårsgul græskarsuppe med ristede kerner, og til slut en panacotta tilsidst med smag af havtorn og med mosebøllebær på toppen.

Og det var tydeligt at kvinderne befandt sig godt uden mændenes blikke i byggecentret.

- Det er bare en kæmpesucces at give kvinderne deres helt egen aften i byggemarkedet. ?Halvanden times salg og 120 billetter var væk. ?Kvinderne elsker det.

Og mange får aha-oplevelser: at de sagtens kan bruge både maskiner og værktøj, og få indsigt i nye byggematerialer og teknik. Men samtidigt får de også en superhyggelig aften med veninderne.

Mange kommer med det samme efter at aftenen er slut og spørger, om ikke der kan arrangeres en ny aften, eller i det mindste at man kan bestille billet til næste års aften. Men kvindeaftenen afholdes kun én gang hvert år - for den gode aften skal ikke udvandes. Til gengæld kan man være klar næste år - for aftenen er altid torsdag i uge 43 og billetter kan ikke reserveres, fortæller byggecenterchef Knud Erik Nielsen. Med hovedet fuld af hvordan man hænger billeder op på en gipsvæg, fuger omkring vinduer , hvordan man lyddæmper og udsmykker stuen med paneler og får pulsen ned med yoga - gik turen hjemad efter godt to timer i byggemarkedet.

Mange af kvinderne er klar til næste år, når der inviteres til pigeaften i XL-Byg på Tigervej. Her venter en ny stribe spændende, uventede og udfordrende aktiviteter mellem værktøjsreoler, vægmaling og webergrills.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu