CEO hos Danland Kim Holmsted og direktør hos Vigsø Feriecenter Kirsten Nørgaard. Privatfoto
Livet her

Danland i Vigsø er årets feriecenter

05. maj 2022 kl. 13:08
CEO hos Danland Kim Holmsted og direktør hos Vigsø Feriecenter Kirsten Nørgaard. Privatfoto
Teamet hos Danland i Vigsø er glade for kåringen. Privatfoto

VIGSØ: En af landets største feriecenterkæder, Danland, har netop kåret årets feriecenter i 2021 på baggrund af årlig omsætning, rating og antal ferieboliger til udlejning.

Den prestigefyldte titel tildeles i år Danland i Vigsø, som særligt udmærker sig på højt aktivitetsniveau.

Nordjylland er en populær landsdel, når det gælder ferie i Danmark. Et af de steder, som i stigende grad har vundet danskernes hjerter, er Vigsø Feriecenter i Thy, som netop er blevet kåret til ”Årets feriecenter i 2021”.

Det er en af Danmarks største feriecenterkæder, Danland, der står bag kåringen, som hvert år tildeles en af kædens 24 centre på baggrund af vurderinger fra gæster, antal ferieboliger samt bruttolejeforøgelse. Vinderen er det feriecenter, der har fået den højeste samlede karakter i de tre kategorier.

- Jeg er utrolig stolt over, at Vigsø Feriecenter er blevet tildelt titlen som ”Årets Feriecenter”, hvilket blandt andet kan tilskrives vores dedikerede team, som hver dag arbejder målrettet for at skabe enestående gæsteoplevelser. Det er i høj grad deres fortjeneste, at vi året rundt kan tage imod glade gæster, modtage gode anmeldelser samt fastholde og ikke mindst forøge antallet af ferieboliger til udlejning, fortæller Kirsten Nørgaard, som er direktør hos Danland i Vigsø.

Feriecenteret i Vigsø har blandt andet haft en stigning på 140 procent i omsætningen fra 2020 til 2021 samt en gennemsnitlig rating på 4,07 ud af 5 i 2021.

Danlands feriecentre i Gudhjem og Ho indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen i årets opgørelse.

Alle Danlands feriecentre kan ses på www.danland.dk.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu