Claus har solgt sit livsværk
THISTED: Iværksætteren og opfinderen Claus Dahl Pedersen har solgt sin virksomhed til svenske Allvida.
Dahl Engineering byggede i 2004 Danmark eneste crash test-laboratorium, og nu har firmaet fået svenske ejere, skriver parterne i en pressemeddelelse.
Grundlæggeren fortæller, at han fortsætter i den 13 mand store virksomhed.
Thisted-virksomheden har over 20 års ekspertise i udvikling, sikkerhedstest og fremstilling af produkter designet til sikker og nem transport for bl.a. kørestolsbrugere i biler og busser, og produkter til specialkøretøjer såsom taxier, ambulancer, politibiler og militærkøretøjer.
Særlig niche
Dahl Engineering har en meget stærk position inden for sin niche, hvor man sammen i tæt samarbejde med de førende kørestolsproducenter og bilfabrikker i verden udvikler produkter og løsninger, der gør transport for kørestolsbrugere sikker og nem.”
Det er særligt inden for en patenteret teknologi, som består af et docking-system, der kan bruges til fastspænding af kørestolsbrugere og sæder i selvkørende biler, at virksomheden er førende i verden.
Svenske Allvida blev grundlagt i 2020 med visionen om at opbygge en markedsleder inden for nicheprodukter og løsninger til personer med forskellige behov og evner. Det gør koncernen gennem uafhængige datterselskaber.