Cembrit i Breum
Tømrerfirmaet Byggeservice ApS, der ligger lidt udenfor Breum, er blevet Cembrit-mester. Det betyder, at der er bedre adgang til knowhow og fælles markedsføring, fortæller medejer Jan Gaardsdal.
- Kristian Skriver og jeg arbejder meget med Cembrits materialer, når vi eksempelvis arbejder med tagbelægning som vi gør i dag. Derfor var det naturligt for os at ansøge om at bliver Cembrit-mester.
- Vi har især valgt at blive Cembrit-mester på grund af den store knowhow vi hermed kan trække på i vores daglige arbejde. Det er med til at sikre, at kvaliteten altid er i top, forklarer Jan Gaardsdal.
Grundlægger og ejer Kristian Skriver supplerer, at han tidligere har haft gavn af lignende leverandørsamarbejder, og at der også er stor værdi at hente i den fælles markedsføring, som titlen Cembrit-mester giver adgang til.