Brokaos udeblev: Sådan gik passagen af Vilsund

11. september 2024 kl. 11.30

VILSUND: Havde vinden ved Vilsund været så hård, som den var, da de 60 gamle sejlskibe i Limfjorden Rundt tirsdag ankom til Thisted, så kunne det være blevet en lidt kaotisk passage af Vilsund Broen.

Det var, hvad nogle skippere frygtede. 


Men vejret var med arrangementet. 


Vinden var svag sydvest, og solen skinnede på skibene, da de frisk sejlede forbi den hævede broklap - fra klokken 9.02 og en god time frem.

Det foregik ad fire omgange, så køen af biler regelmæssigt kunne afvikles. 


- Det gik perfekt. Vi havde aftalt med bromyndighederne hvordan det skulle foregå, og det forløb fuldstændig som planlagt, lød det fra Niels Sohn, leder af Limfjorden Rundt.

Nået sit maksimum

Første etape af kap-regattaen blev aflyst på grund af blæsevejr. 


Men anden etape bliver derfor den første rigtige kapsejlads for sejl og kommer til starte fra Visby Bredning omkring middagstid onsdag. 


- Det vil tage tre-fire timer at nå Struer. Her skal skibene være inde i havnen klokken 17.00, fortæller Niels Sonne, som også er dommer under konkurrencen fra en af de fem følgebåde.

Med 60 deltagende fartøjer har Limfjorden Rundt nået sit maks. 


- Vi bliver ikke flere. For bare bespisningen af de 700 sejlere er en stor opgave. Den må ikke blive større, Derfor holder vi antallet på 60 skibe, lyder fra lederen af Nordens største kapsejlads for gamle sejlskibe. 
Limfjorden Rundt har været afholdt siden 1988 - dengang seks deltagere.

Efter Struer venter Nykøbing Mors, Fur og Skive for besøg af de gamle skuder. 


Se mere på limfjordenrundt.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste