Bolden ruller igen: Bordtennisklub starter sæsonen
Hver torsdag aften spilles der igen bordtennis i Stagstrup Skole.
Det er Stagstrup KFUM bordtennis, der tager hul på en ny sæson. Foreningen har lige lavet ny sponsoraftale med Sparekassen Thy. For øvrigt klubbens hovedsponsor igennem de sidste 50 år.
- Foreningen arbejder med flere nye tiltag, siger Svend Gramstrup, der formand for bordtennisklubben.
- Vi gentager de forskellige sociale arrangementer, der finder sted i klubregi og arrangerer på ny Stagstrup KFUM OPEN i bordtennis.
Optimister
Sidste år passeredes stævnet en milepæl med bordtennisstævne nr. 50. Omtalen af stævnejubilæet medførte at flere børn og seniormotionister valgte at spille bordtennis i Stagstrup.
Lige som sidste år vil klubben deltage med et hold i serie 2.
- Vi ser med stor optimisme frem til en ny sæson, siger formand Svend Gramstrup.