Billede beskrivelse

Bogudgivelse: 200 års avisjubilæum i Thy - forfatter er bekymret

09. maj 2024 kl. 17.01

Mandag 6. maj var det 200 år siden, at den første avis udkom i Thy. 

Det blev markeret med en ny bog af historikeren Knud Holch Andersen med titlen: “Det stod i avisen !”.

- Bogen er en af den slags historiebøger, der skal skrives. Det er det også selv om, at nyheden nok ikke giver mange “kliks” i den hurtige nyhedstid, vi lever i, lød det fra forfatteren, da bogen blev præsenteret ved en reception på Thisted bibliotek.

- Avisen har altid afspejlet hverdagen i Thy og været en vigtig del af vores samfundudvikling. Historier er skrevet om, alt hvad der skete, og avisen har båret vores identitet, siger Knud Holch Andersen. 

Billede beskrivelse

Det er derfor det første sted, som en historiker dykker ned, når historie skal skrives.

- Vi har altid brugt avisartikler som vigtig kilde. Nu synger de trykte aviser på sidste vers. Hvordan skal historierne så skrive historien i fremtiden? Vores nye bog er nærmest blevet en nekrolog, lød det fra forfatteren, der fremhævede Thisted Dagblads store betydning for Thy.

- Den har virkelig lagt rum til alt, hvad der rørte sig. Nu er den selv i en kolossal forandring. Engang Thisted Amts Tidende, så Thisteds Dagblad. Senere blev den en avis under Nordjyske. Så blev den lagt sammen med Morsø Folkeblad. Så blev den et indlæg i Nordjyske, lyder det fra historikeren. 

Han håber, at bogen vil skabe reflektion og bevidsthed om lokalpressens fremtid.

Kom til debataften

I anledningen af bogen om 200 års aviser i Thy bliver der debataften om lokale mediers betydning.

Det er 9. august i Thisted Musikteater med deltagelse af alle de lokale medier Nordjyske, TV Midtvest, DR Midtvest og en medieforsker.

Debataftenen styres af en “gammel Thisted-dreng” - journalist og forfatter Reimer Bo Christensen.

“Det stod i avisen !” - kan købes på Thisted Museet, boghandlere og bestilles direkte hos forlaget Knakken

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste