Asger Kjær, Stisa Søgaard og Jimmy Nyborg medvirker i "Vild". Foto: Lars Horn/Baghuset Lars Horn / Baghuset
Børneteater for Ukraine
Limfjordsteatret opfører "Vild" som støtteforestilling
THISTED: Det er for børn - men også for voksne. Og selv om den handler om vilde dyr, monstre og den slags, så er Limfjordsteatrets nye forestilling, "Vild", ikke uhyggelig på samme måde som det, der foregår lige nu i Ukraine.
Men som støtte til det krigsramte land opfører Limfjordsteatret onsdag eftermiddag "Vild" i teatrets afdeling i Frederiksgade i Thisted.
Det er gratis at komme ind. Man kan støtte ved bagefter at handle i teatrets café.
- Vi har været så heldige at få doneret snacks med mere fra bl. a. Nordthy og Munkens Bageri, fortæller Birgitte Uekermann fra teatret.
Overskuddet går til Ukraine via Røde Kors og Thisted Kommunes kampagne, Thy for Ukraine.