Blæsevejr står i kø: Hanstholm Havn fik igen nogle på sænkekassen
Efter den stærke storm Malik har der ikke været meget roligt vejr. Blæsevejrsperioder har stået i kø. Mandag blæste det atter hård kuling ved Hanstholm med op til 24,6 sekundmeter og 17,7 i middelvinden.
Det gav atter store bølger, der igen hamrede på havnen, der var lettere beskadiget efter Malik.
Meteorologer melder, at blæsevejret vil fortsætter resten af ugen. Særligt torsdag skulle det blæse kraftigt, når et kraftigt lavtryk passerer nord om Danmark.
Ifølge TV2 Vejret vil middelvinden nå hård eller måske stormende kuling i Nordjylland. Og i vindstødene kan vi nå storm eller stærk storm.
Fredag vil det fortsat blæse kraftig. Så vil det tage af hen i mod weekenden.
Men også næste uge ser også ud til at blive blæsende.