Arkivfoto: Martin Damgård
Livet her

Bittert nederlag i Serie 2: Thisted FC taber til sidst

Der var masser af chancer lørdag eftermiddag i Serie 2 opgøret mellem Team Tangen og Thisted FC

21. maj 2022 kl. 17:24

THYBORØN: Thisted FC har leveret godt efter oprykningen til Serie 2, men lørdag eftermiddag led thyboerne et knebent nederlag, da de ude tabte 3-2 til Team Tangen.

- Det var en skidt kamp og en af vores dårligste i denne sæson, siger spillende træner for Thisted FC, Jacob Kjær.

Fra kampens start, var det et opgør med mange chancer. Thisted FC kom fint fra start, men som første halvleg skred frem satte Team Tangen sig på kampen.

Efter 10 minutter scorede hjemmeholdet på et hjørnespark.

Thisted FC kom efterfølgende til flere gode muligheder, men de tillod også Team Tangen mange chancer.

- Der burde have stået 8-8 i første halvleg. Igen af holdne havde styr på kampen, siger Jacob Kjær.

På trods af de mange chancer stod der kun 1-0 ved pausen.

Thisted FC kom fint ud til anden halvleg, men ligesom i første halvleg scorede Team Tangen efter 10 minutter. Denne gang kom scoringen efter nogle tilfældigheder i feltet, hvor Thisted FC ikke fik sparket bolden væk.

Kampen fortsatte med at bølge, og efter 65 minutter bragte Thisted FC spændingen tilbage i opgøret, da Sebastian Lundby scorede på et langskud.

Med 12 minutter igen lignede det, at Thisted FC også skulle have point, da Sebastian Lundby loppede bolden henover målmanden fra Team Tangen.

Men kort tid før slutfløjtet mistede Thisted FC bolden midt på banen. Team Tangen slog kontra og scorede til resultatet 3-2.

- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi ikke fik point, men det var ikke vores bedste kamp, og vi havde svært ved at matche dem fysisk, siger Jacob Kjær.

Resultatet betyder, at Thisted FC rykker ned sjettepladsen i Serie 2, som vil give en playoff-kamp om at blive i Serie 2.

Kampfakta

Fodbold, Serie 2

Team Tangen

Thisted FC

Resultat: 3-2

Pause: 1-0

Mål: 1-0 (10), 2-0 (53), 2-1 Sebastian Lundby (65), 2-2 Sebastian Lundby (78) og 3-2 (89)

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu