Livet her

Billedskolens elever viser deres kunstværker

12. maj 2022 kl. 16:02

HELTBORG: Torsdag eftermiddag bød Billedskolen ved Helborg Museum velkommen til fernisering af den årlige elevudstilling af grafik, malerier og skulpturer.

Formand Per Just bød velkommen til den første fernisering efter et par corona-år.

- Jeg er glad for, at vi atter er klar med en udstilling, og jeg er glad for, at vi atter har kunnet mødes for at male, sagde Per Just i sin velkomst, der blev holdt i museets entré.

Billedskolens elever - mange af dem har malet i skolen igennem mange år - har brugt efteråret og foråret til at kreere deres kunstværker.

Museumsleder Jytte Nielsen blev bedt om at holde åbningstalen.

- Det har været nogle mærkelige år, hvor vi har mødtes på mærkelige måder, sagde hun med henblik de forgangne corona-år.

- Heldigvis kan det nu atter lade sig gøre at mødes. Og det bliver sværere og sværere at kalde jer elever, sagde hun til de mange gengangere i billedskolen.

Museumsassistent Ellen Guld hjalp i år med at sætte de 72 kunstværker på plads. Hun fik hjælp af nogle elever og læreren i billedskolen Jette Sigh.

Per Just var nemlig forhindret i at deltage.

Men det lykkedes. Og som Jytte Nielsen bemærkede:

- I enhver kunstner sidder der også en handyman ...

For Per Just er udstillingen i øvrigt den sidste som formand.

- Jeg er blevet 77 år. Og så må andre komme til. Jeg vil fortsat stå til rådighed som vejleder, når de spørger efter mig, siger Per Just, der har været formand i billedskolen i 12 år.

Billedskolen ved Helborg Museum har eksisteret i 29 år.

Udstillingen kan frem til fredag 29. maj besøges i museets åbningstid.

Og de fleste af værkerne er også til salg.

Prisniveauet ligger mellem 100 kroner og 6500 kroner.

Til september starter billedskolen en ny sæson.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu