18 Ford biler står linet op ved Hanstholms nye havn - klar til at blive sejlet til Færøerne med Eimskips nye godsrute. Bilerne skal trilles ind i containerne bagved. Foto: Ole Iversen
Livet her

Biler til Færøerne skibes nu ud fra Hanstholm

Ved fredagens ankomst står således 18 spritnye biler klar til at blive lastet om bord i Vantage

04. juni 2021 kl. 12:21

HANSTHOLM: 14. april åbnede Eimskip godsrute mellem Hanstholm og Færøerne.

Siden er flere containere fyldt med primært fersk færøsk laks blevet losset i land i Hanstholm, ved det ugentlige anløb af godsfærgen Vantage.

Men nu går strømmen af gods også den anden vej.

Ved fredagens ankomst står således 18 spritnye biler klar til at blive lastet om bord i Vantage.

16 Ford Fiesta’er og to Ford Focus skal køres i containere før de bliver løftet om bord.

Forrige fredag var det nogle Volvoer der kom afsted.

- I det hele taget er mængden af gods der nu finder vej til og fra Hanstholm med den nye godsrute steget stille og roligt. Antallet af containere stiger. Det samme gør mængden af andre typer gods.

- Jeg synes det er en rigtig positiv start ruten har fået, siger Søren Zohnesen, driftschef Hanstholm Havn og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om at mængderne af gods vil vokse endnu mere, og det allerede i den nærmeste fremtid. Vi mærker tydeligt, at flere lande i Sydeuropa er begyndt at lukke op. Indtil nu er mængderne størst til Hanstholm. Men jeg tror også at vi vil se fremgang den anden vej, lyder det fra driftschefen.

Allerede i næste skal endnu flere biler med Eimskips containerskib Vantage fra Hanstholm til Færøerne.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu