De læseglade kan få ny inspiration på Morsø Folkebibliotek, når der 2. november er bogcafe. Foto: Privat
Bibliotek giver ny inspiration
Arrangerer bogcafe torsdag 2. november
MORS: Morsø Folkebibliotek har endnu et godt tilbud til læseglade borgere, der søger ny inspiration.
Derfor arrangerer biblioteket bogcafe torsdag 2. november om eftermiddagen - det sker i musikhjørnet på 1. sal, og der er gratis entre.
- Vi ved, at vi allerede har mange borgere på Mors der er rigtigt glade for at læse, dette henvender sig både til dem, men så sandelig også til andre der læser mindre regelmæssigt. Inspiration til en ny spændende bogtitel, kan vi jo alle bruge, håber vi, lyder det fra bibliotekar Anne Korsbo, Morsø Folkebibliotek.
Tre bibliotekarer fortæller om en stor stak bøger, som de håber, kan anspore mange nye læseoplevelser.