Billede beskrivelse

Bedsted-herrerne fik første sejr

29. oktober 2023 kl. 19.28

Søndag fik Bedsted-herrerne endelig sæsonens første sejr, da det blev til en 3-0 sejr på hjemmebane mod Aalborg i 1. division. Selvom cifrene umiddelbart fortæller om en komfortabel sejr, så var det ikke helt tilfældet.

- Det var ikke vores bedste kamp, og kampen igennem blev det lidt hakkende, og på en dårlig dag havde vi tabt den her kamp. Det var dog vigtigt, at vi vandt med 3-0, og at vi fik fornemmelsen af at vinde, siger Bedsted-træner Flemming West.

Første sæt blev en konstant tæt affære, hvor Bedsted ikke kunne slå hul ned til Aalborg, og derfor blev det tæt hele vejen. Da sættet skulle afgøres var Bedsted dog bedst, og thyboerne vandt første sæt med 27-25.

I andet sæt var hjemmeholdet mere stabile i deres udtryk, og Bedsted bragte sig foran i sættet med 11-4 og 20-9, inden de vandt sættet med 25-17. 

I andet sæt var det hakkende spil så tilbage, og første sæt blev ligeså lige som det første. Bedsted fik dog slået et lille hul, da de bragte sig foran med 18-15. Bedsted-spillerne fik dog formøblet den føring, og mod slutningen af sættet kom thyboerne bagud med 20-23. Bagud med 22-24 i tredje sæt overlevede thyboerne to sætbolde, inden de sikrede sig sejren på 3-0 ved at vinde fjerde sæt med 26-24.

- Det var ikke en kamp, vi havde styr på, selvom vi vandt med 3-0. Vi fik dog de tre point, og det var det vigtigste, siger Flemming West.

Bedsted møder i deres næste kamp ASV på hjemmebane.

Kampfakta

Volleyball, 1. Division herrer

Bedsted KFUM

Aalborg Volleyball 2

Resultat: 3-0

Sætscore: 27-25, 25-17, 26-24.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste