Billede beskrivelse

Bamser med i netværk

Frivillig velgørenhedsforening med i erhvervsnetværk i Durup

14. juni 2017 kl. 16.43

DURUP: Erhvervsnetværket Vækst i Durup har fået nyt medlem. Der er tale om den frivillige forening Bamser uden grænser.

Foreningen er interessant for erhvervsnetværket, idet den kan være med til at sætte Durup på landkortet, lyder det fra tovholder Thomas Rosenkrands.

Bamser uden grænser mødes på ugentlig bais i Center Salling og er løbende på udkig efter både garn og frivillige hænder, lokalt, regionalt og landsdækkende.

Foreningen har eksisteret siden 2001, fortæller formand Greta Markvart Mortensen, foranlediget af den daværende præst.

Siden har Bamser uden grænser leveret nødhjælp verden over og bamser til en række danske hospitaler og fængsler til gavn for børn børn, der har forældre i fængsel.

Der strikkes ikke kun bamser, men også tæpper, huer, barnevognstæpper med mere, der kan støtte sårbare mennesker.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste