I det ældgamle moler på Nordmors kan der findes flere spor fra fortiden. Privatfoto
Livet her

Amerikansk fuglekspert er kommet til Mors

Fuglekspert Grace Museer fra University og Texas kommet til Mors, hvor hun skal besøge Fossil- og Molermuseet

19. januar 2022 kl. 14:43

NORDMORS: I det ældgamle moler på Nordmors kan der findes flere spor fra fortiden.

I en udgravning ved Ejerslev, fandt man i oktober i fjor fossilfuglen, som er omkring 55 millioner år gammel.

Så nu er den amerikanske fuglekspert Grace Musser fra University og Texas kommet til Mors, hvor hun skal besøge Fossil- og Molermuseet.

Det helt unikke ved fundet af fossilfuglen er, at den er hel komplet med hoved, ben, næb og kløer.

Det er en mindre fugl, som blot var en af flere fantastiske fund, dog var fuglen det største fund ved udgravningen. Under udgravningen ved Ejerslev er der også fundet stimer af guldlaks, makrelfisk og forskellige insekter, så der kom mange nye skjulte skatte frem fortiden.

Destination Limfjorden er det område i Danmark, hvor der suverænt er fundet flest og mest intakte Danskræfund.

Flere af disse er udstillet på Fossil- og Molermuseet.

Derfor var Grace Museer på museet for at se samlingen af fugle fra moleret.

Her fik hun i samme omgang muligheden for at se nærmere på det nyeste fund.

Ifølge hendes undersøgelser viste det sig, at der var tale om en lille sangfugl, som er på størrelse med en gråspurv.

- Vi har så meget spændende og flot natur her i området, hvor vores unikke moler områder helt klar er en top attraktion, hvor de besøgende kan komme helt tæt på områdets skjulte skatte, siger destinationsdirektør Kristina Lehmann Schjøtt.

Det er dog ikke kun fugleeksperter som Grace Museer, der kan gå på jagt i molergraverne, da de er åben for alle interesserede.

På Fossil- og Molermuseet udlejes der små hamre, hvor dem der har lyst, kan få det helt rigtige værktøj, når den indre arkæolog skal findes frem i de historiske molergrave.

Der kan findes flere informationer omkring aktiviteter på Fossil- og Molermuseet gennem linket: https://museummors.dk/fossil-og-molermuseet/historie/

- Udover de spændende molergrave, så kan man også tage på en vandretur på de formidable molerklinter ved Hanklit på Mors, og Knudeklint på Fur, som ligger i nærheden af molergraverne. Her kan aksen fra fortidens vulkanudbrud, som tegner sig med sorte striber i det lyse moler opleves. Begge disse molerklinter står også som kandidater til UNESCO’S verdensarv, siger Kristina Lehmann Schjøtt.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu