Optog i gang.
Livet her

Alle mand af huse for at redde Koldby Skole

21. maj 2023 kl. 16:03
Opdateret 22. maj 2023 kl. 12:31

KOLDBY: Søndag eftermiddag var gaderne i Koldby fyldt med balloner og fodaftryk fra byens børn.

Som et led i kampen mod lukningen af Koldby Skole, var omkring 600 borgere - børn og voksne - fra Koldby skoledistrikt til ballonoptog og fest.

Ingen var i tvivl, hvad optoget handlede om.

Selvom fest og farver lyder muntert, er baggrunden for optoget knap så munter.

Børnene satte deres blå-hvide fodaftryk.

Koldby Skole er nemlig nævnt som en af de fem skoler i kommunen, som er i spil for en lukning.

Til dagen var der fremstillet 374 t-shirts med et påtryk, der umisforståeligt beder politikerne om at holde fingrene fra Koldby Skole.

- Alle t-shirts, som vi solgte for 35 kroner, var revet væk. Det er helt vildt med den opbakning. Jeg er helt blæst bagover, lyder det fra Emira Sibic Nedergaard, fra kommunikationsgruppen i Koldby.

Blandt deltagerne var bysbarnet Kenneth Bjerregaard, der sidder i Thisted Kommunalbestyrelse for Venstre.

- Selvfølgelig gør fremmødet her indtryk, siger Kenneth Bjerregaard, der dog ikke ville svare ja eller nej på, hvorvidt Koldby Skole skal bevares.

Børn fik maling under fødderne.

- Nu skal vi lige have overstået høringsperioden. Og så satser jeg på, at det bliver et bredt flertal i kommunalbestyrelsen, der træffer beslutningen. Altså ikke noget med 14 for og 13 imod, siger Kenneth Bjerregaard.

Blandt deltagerne var bysbarnet Kenneth Bjerregaard, der sidder i Thisted Kommunalbestyrelse for Venstre.

Til optoget, der startede fra børnehaven, fik alle børn en ballon i hånden. Senere på strækningen var der udlagt kasser med blå og hvid maling, der var lavet af mel, vand og levnedsmiddelfarve.

Her fik de maling under fødderne og satte deres aftryk på Limfjordsgade i Koldby, der - sammen med Borgergade - var spærret for trafik, mens optoget stod på.

Det hele sluttede ved Koldby Skole, hvor der var sørget for pølser, slush-ice, popcorn og drikkevarer til alle.

Det hele sluttede ved Koldby Skole, hvor der var sørget for pølser, slush-ice, popcorn og drikkevarer til alle.

Sidst men ikke mindst kom MD-Duo forbi og sørgede for musikken.

Annonceret indhold

Nyeste