AFLYST: Udsolgt på Høloftet til tre store aftener i træk

Hanne og Bent Hargaard kunne ikke sige nej tak, da de fik de tre navne tilbudt

08. marts 2020 kl. 09.59
Opdateret 12. marts 2020 kl. 15.34

FLOULEV: Her i foråret står oplevelsesmulighederne på spillestedet Høloftet i Floulev nærmest i kø. Sådan føles det i hvert fald for ejerne, Hanne og Bent Hargaard, oven på generalforsamlingen i Høloftets Venner, som samlede 230 deltagere.

Det starter torsdag aften 12. marts, hvor tv-journalist Anders Agger, Ringkøbing, kommer endelig - det har Hanne og Bent Hargaard længe ønsket - forbi for indefra at fortælle om de mennesker og verdener, han får lov at besøge og at skildre. Der er udsolgt.

Allerede aftenen efter, fredag 13. marts, fortsætter det, hvor spillestedet får besøg af Steffen Brandt, en af landets helt store tekstforfattere og musikere som frontfigur for det legendarisk band TV2. Alle billetter til den aften er dog solgt, nemlig til Høloftets Venner.

Og tredje aften i træk, lørdag 14. marts, får Høloftet så for tredje gang besøg af Hans Theessink og Knud Møller. Bent Hargaard karakteriserer Theessink & Møller som hver for sig kapaciteter i genren gendigen, velspillet blues, men sammen er de en feinsmeckeroplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben, siger han. Også til denne tredje aften på en uge er der udsolgt.

- Det var ikke meningen, at det sådan skulle klumpe sig sammen. Men de navne her kunne vi simpelthen ikke sige nej til. Og det kunne publikum altså heller ikke, siger Hanne og Bent Hargaard.

Nærmere på: www.høloftet.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste