Billede beskrivelse

73-årig omkommet i arbejdsulykke på gård ved Thisted

Manden blev klemt under flere bigballer, mens hans søn kørte med en teleskoplæsser

12. februar 2021 kl. 13.35
Opdateret 15. februar 2021 kl. 09.42

Artiklen er opdateret med nye oplysninger mandag 15. februar klokken 9:42

THISTED: En 73-årig mand omkom fredag ved en arbejdsulykke på en gård ved Skovsted mellem Thisted og Østerild.

Det oplyste Midt- og Vestjyllands Politi fredag til NORDJYSKE Medier. Mandag var der supplerende oplysninger om ulykken fra Lokalpolitiet i Thisted.

Den 73-årige landmand arbejdede sammen med sin 37-årige søn på marken ved ejendommen på Bromøllevej. Her var de ved at læsse bigballer af en vogn. Sønnen kørte teleskoplæsseren på den ene side af vognen, mens faren gik på den anden side. Nogle af de tunge baller faldt ned fra læsset og ramte faren, der blev dræbt på stedet.

Ulykken skete klokken 11.17. Der blev slået alarm klokken 11.21.

Arbejdstilsynet har i weekenden undersøgt omstændighederne ved arbejdsulykken. Politikommissær Jørgen Jensen, Thisted, oplyser, at der mandag holdes ligsyn. Navnet på den dræbte er derfor ikke frigivet endnu.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste