620 buketter mod misbrug
Med Lions mod Misbrug har igen været en succes på Mors og i Salling
MORS/SALLING: Igen i år har Lions Club Salling/Mors haft succes med salg af tulipanbuketter - helt nøjagtig 620 stk.
De har prydet bl.a kontorer, butiksvinduer, lærerværelser, værksteder og private hjem på Mors og i Salling.
Tulipanerne er tegn på, at man har støttet klubbens kampagne ”Med Lions mod misbrug” og dermed synliggjort en holdning til kampen mod misbrug.
Klubbens medlemmer er hvert forår rundt til deres faste og mange nye kunder.
I takt med at klubbens medlemstal stiger, øges antallet af solgte buketter.
Har du også lyst til at deltage i klubben, er du velkommen til at kontakte en af klubbens medlemmer.
I år er det Madame Tusindfryd, Nykøbing M., der har givet Lions Club Salling/Mors et godt tilbud på levering af tulipaner, og på den måde være med til at sikre klubben et pænt overskud.
Klubben takker alle for hjælp og støtte.
Overskuddet ved tulipansalget er øremærket til og misbrugsforebyggende arbejde på Mors og i den tidligere Sallingsund Kommune.
Behovet for en indsats er ikke blevet mindre med årene.
-calh