Billede fra THY OPEN i bordtennis 1978. Øverst fra venstre  Per Skræm, Ole Mikkelsen, Carsten Søndergård, Finn Hvidberg, Keld Tølbøll, Oluf Immersen, Hans Tøfting, Bent Frostholm, Niels Kobberø, Åge Kobberø, Flemming Søndergård, Bo Søndergård og  Steen Håning. Nederst fra venstre Jørgen Immersen, Ole Sårup, Niels Ivan Nielsen, Michael Agesen, Hans Blåbjerg, Henning Andersen, Poul Erik Pedersen, Erik Feldbæk, Harry Møller, Flemming Toftdahl, Claus Pedersen, Henrik Holm Hansen og Johannes Langdahl. Privatfoto
Livet her

50-års stævnejubilæum i Stagstrup

15. august 2022 kl. 09:00

STAGSTRUP: 50 år er ingen alder, og så alligevel.

Stagstrup KFUM’s Idræt inviterer til bordtennisstævne nr. 50 lørdag 19. november i Snedsted Hallen.

Men allerede lørdag 1. oktober tager foreningen forskud på jubilæet med en reception i Stagstrup Skole.

Her er alle medlemmer både nuværende og gamle medlemmer, samt alle med interesse for foreningen meget velkommen til at møde op i tidsrummet kl. 13 til 16.

Der serveres kaffe med kage fra Koldby Bager.

Foreningen udgiver en 150 siders jubilæumsbog, hvori alle stævner gennem årene og aktiviteter i foreningen i øvrigt er omtalt.

Der bliver ligeledes repremiere på filmen THY MORS i bordtennis 1974 optaget af nu afdøde Chresten Jensen, Stagstrup.

Der kræves ingen tilmelding for at deltage i reception og bogudgivelse.

Bogen, der trykkes hos Trykkeriet Friheden, Nors, udgives uden sponsorstøtte, men sælges for jubilæumsbeløbet 50 kroner.

Det vil være en kærkommen hjælp for fastsættelse af oplagets størrelse, og dermed foreningens udgift, hvis alle, der ønsker at købe en jubilæumsbog, bestiller via SMS og betaler 50 kr. snarest og senest 1. september via Mobilepay til Svend Gramstrup på 20481950.

Foreningen håber, at mange vil være med til at sprede begivenheden, så flest mulige af de ca. 1000 medlemmer, der har haft et bordtennisbat i hånden i årenes løb, har mulighed for at deltage.

I øvrigt starter foreningens bordtennistræning i Stagstrup Skole den sidste torsdag i august. Her er alle både nye og gamle medlemmer velkommen.

-calh

Annonceret indhold

Nyeste