Billede beskrivelse

25-årig mand varetægtsfængslet: Havde amfetamin og hash derhjemme

En 25-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet for besiddelse og videresalg af hash og amfetamin

16. juni 2022 kl. 09.16

THISTED: Onsdag blev en 25-årig mand fra Thisted-området fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre ved Retten i Holstebro.

Det fortæller Søren Ribens fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden er sigtet for forsøg på narkohandel, da politiet ved en ransagning af mandens bopæl fandt effekter relateret til narkohandel.

Han var ydermere i besiddelse af 282 gram amfetamin og 157 gram hash, og de store mængder bestyrker politiets mistanke om, at manden har solgt stofferne videre.

Manden er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste