Sjørring Boldklub hyldede torsdag aften 3. november frivilligheden med fællesspisning for de 105 tilmeldte i Sjørring Hallens konferencerum. Privatfoto
105 hyldede de frivillige i Sjørring
SJØRRING: Sjørring Boldklub hyldede torsdag aften 3. november frivilligheden med fællesspisning for de 105 tilmeldte i Sjørring Hallens konferencerum.
En aften, der kunne holdes takket være en økonomisk håndsrækning fra Thisted Forsikring.
- Vi havde modtaget et sponsorat på 7000 kroner fra Danmarks Rygrad ved Thisted Forsikring. Så gik vi i tankeboks og bestemte, at fællesspisning var den bedste måde at ramme flest mulig, fortæller klubbens formand, Louise Kappel.
Sjørring BK er netop blevet udpeget som børneklub af DBU. Fra venstre bestyrelsesmedlemmerne Tina Christensen, Louise Kappel, René Jensen og Camilla Lindgaard Simonsen. Privatfoto
Fællesspisningen bød også på en markering af , at Sjørring BK netop er blevet udpeget som børneklub af DBU.
Efter spisningen overrakte konsulent hos DBU, Henrik Flensborg Jensen, børneklub-beviset til klubben.