Lions mod misbrug har igen succes
Igen i år har Lions Salling/Mors haft succes med salg af tulipanbuketter – og igen med et rekordsalg på 637 stk.
Det fortæller Lions Salling/Mors til avisen.
De pryder bl.a kontorer, butiksvinduer, lærerværelser, værksteder og private hjem på Mors og i Salling. Tulipanerne er et tegn på, at man har støttet klubbens kampagne ”Med Lions mod misbrug”.
Klubbens medlemmer er hvert forår rundt til deres faste og mange nye kunder. I takt med, at klubbens medlemstal stiger, øges antallet af solgte buketter.

Har du også lyst til at deltage i klubben, er du velkommen til at kontakte en af klubbens medlemmer.
I år er det blomsterdekoratørerne i Roslev v/Janne Krejberg, der har givet Lions Salling/Mors et godt tilbud på levering af tulipaner og har på den måde været med til at sikre klubben et pænt overskud.
Klubben takker alle for hjælp og støtte. Overskuddet ved tulipansalget er øremærket til misbrugsforebyggende arbejde på Mors og i den tidligere Sallingsund Kommune. Behovet for en indsats er ikke blevet mindre med årene.