Billede beskrivelse

Letpåklædt festival trækker stor interesse fra hele landet

Efter mere end to års ventetid vender Vorupør Vinterbadefestival tilbage. Efter det kolde gys i vandet venter der de tilmeldte en skarp at varme sig på

16. november 2022 kl. 14.15

VORUPØR: Havtemperaturen for december måned er sjældent meget mere end fem grader. Alligevel er opbakningen til til årets vinterbadefestival i Vorupbør rekordhøj, hvor hundredvis står klar til at smide tøjet og hoppe i bølgen blå.

Biletterne til årets vinterbadefestival i Vorupør bliver revet væk, lyder det fra Michael Vendelboe fra Thy Erhvervsforum, der arrangerer vinterbadefestivallen fjerde juledag 28. december i samarbejde med Vorupør Kulturforening of Thy Detailforum.

Foruden selve vinterbadningen - hvor det er op til den enkelte, om det skal foregå helt eller halvt afklædt - vil programmet for den fire timer lange festival byde på flere andre aktiviteter.

- Vi åbner pladsen allerede kl. 12, hvor der vil være levende musik og små boder med både tørt og vådt. Herunder gløgg, og urtesnaps fra Nationalpark Thy, fortæller Per Nielsen, der er formand for Vorupør Kulturforening.

Kommer langvejs fra for at dyppe kuglerne

Efter aflysningen de seneste to år har interessen for Vorupør Vinterbadefestival været ekstra stor, fortæller Michael Vendelboe, der godt kan mærke, at vinterbadning er blevet en populær aktivitet for mange. Her er det langt fra kun Thyboere, der vil dukke op, hvor også flere vinterbadeklubber har meddelt, at de kommer langvejs fra og agter at lave en hyggelig juletur ud af festivallen:

- Efter at være gået i vandet kl. 15, har vi sørget for at få opsat både sauna samt et isbad og varmvandsbassen, ligesom der er en skarp at varme sig på, hvilket mange nok får lyst til, fortæller han.  

Foruden de mange biletter til vinterbadere, vil der også være enkelte billeder sat til salg for dem, der bare ønsker at opleve stemningen og de mange boder, fortæller Michael Vendelboe, der understreger, at tilmelding er en nødvendighed for at at sikre en god oplevelse for de deltagende vinterbadere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste