Billede beskrivelse

Lea skal sætte strøm til Morsøs erhvervsliv

11. juni 2023 kl. 12.01

Morsø Erhvervsråd har ansat Lea Frederikke Mommer som marketingskoordinator. Hun tiltrådte i jobbet 1. juni 2023.

Lea Frederikke Mommer er uddannet lærer og sidenhen Social Media Manager og har de senere år arbejdet med marketing i turistbranchen, hvor hun har lavet Thy Guiden og markedsført de danske øer.

- Jeg glæder mig til at skabe mere synlighed omkring alle de erhvervsfremmende tiltag, som Morsø Erhvervsråd udbyder. På Mors skal der udvikles et stærkt erhvervsfællesskab og Morsø Kommune er kåret som Danmarks 2. mest erhvervsvenlige kommune, og det er vi forpligtet til at synliggøre. Det er vigtigt, at alle kan få glæde af de tilbud og den service, vi kan yde til virksomheder og iværksættere på Mors.

Erhvervschefen for Morsø Erhvervsråd, Susanne Toftegaard Hansen, byder Lea velkommen ombord på holdet: 

- Nu bliver der endelig sat strøm til vores markedsføring, så vi kan skabe synlighed omkring vores kerneopgaver i erhvervsrådet. Vi skal gøre det nemt for virksomhederne og iværksætterne på Mors at finde os, og det skal Lea hjælpe os med. Vi byder hende hjertelig velkommen hos Morsø Erhvervsråd, vi glæder os til samarbejdet, siger Susanne Toftegaard Hansen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste