Billede beskrivelse

Kvinde spyttede på betjent: Sigtet for vold

Da politiet blev kaldt ud til husspektakler mandag, endte det med en sigtelse for vold mod tjenestemand

27. juni 2023 kl. 11.25

THISTED: Kl. 17.18 mandag eftermiddag var politiet kaldt ud til en sag om husspektakler på en adresse i Thisted.

Adressen er bopæl for en 43-årig kvinde, og da betjentene ankom og var i færd med at få styr på gemytterne, reagerede kvinden ved at spytte på patruljen.

- Derfor er hun blevet sigtet efter §119 for vold mod tjenestemand, oplyser politikommissær Henrik Jensen.

Ifølge paragraffen hedder det, at:

"Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år."

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste